Hertug Knud Lavard af Sønderjylland

  Notater:

Knud, Lavard, født 1096, død 1131 og far til Valdemar den Store. Han opfostredes først hos stormanden Skjalm Hvide, derefter var han hos Lothar, den senere tyske konge.
Han blev gift med Ingeborg, datter af storfyrst Mstislav af Rusland. Han dræbtes i Haraldsted Skov ved Ringsted af sin fætter Magnus, Kong Niels
søn, der ville hindre at Knud Lavard gjorde krav på den danske trone. I 1169 blev Knud Lavard helgenkåret af pave Alexander 3.

Han var rigets ledende mand, søn af Erik Ejegod. Som voksen blev han Danmarks grænsevogter og jarl i Sønderjylland. Han antog den tyske hertugtitel, men hans tilnavn Lavard er engelsk, og betyder herre.
Han angreb venderne ved raske ryttertogt, tvang Henrik til fred og gjorde ham ved sit højsind til ven. Da Henrik og hans sønner døde, blev Knud Lavard venderfyrste og virkede for at udbrede kristendommen i Vendland.
Hjemme holdt han hånden over landefreden og straffede alle ufredsmænd, af hvad æt de end var.
Den store folketilslutning han derved vandt, vakte misundelse hos Magnus den Stærke, Niels og Margretes søn, der var valgt til konge i sin moders hjemstavn, Vestergötland. Magnus frygtede, at folket ved et kommende kongevalg ville foretrække Knud Lavard, og sluttede en sammensværgelse med andre medlemmer af kongeætten, om at rydde ham af vejen.
Knud Lavard blev lokket til et møde i Haraldsted Skov, hvor han blev dræbt.

Knud Lavard
s lig jordfæstedes af Asser Rig og Ebbe Skjalm Hvides sønner.

Kilde:

http://www.danmarkskonger.dk/knudlavard.htm

Brenner O.S. Nachkommen Gorms des Altes.nr. 72.

  Om Hertug

• Beskæftigelse: Hertug i Sønderjylland.

Hertug blev gift med Ingeborg af Kiew i 1116.