Jacob Andersen

  Notater:

Jacob Andersen blev gift første gang 1701 med Maren Jensdatter, der var en datter af Jens Rasmussen Mogensen paa nobogaarden Søgaarden. Hun døde imidlertid ca. 1707, hvorpaa Jacob Andersen den 27 oktober 1709 indgik nyt ægteskab i Gjerrild Kirke med Mette Sørensdatter.

Jacob Andersen, der efter faderen benyttede tilnavnet Skrædder, var fæster af en gaard i Gjerrild by og nabo til Søgaarden, hvor familien Mogensen havde til huse. Ved ægteskabet 1709 med Peder Mogensens enke Mette Sørensdatter flyttede Jacob derefter ind paa Søgaarden, hvor han sad indtil sin død, de sidste aar som aftægtsmand.
Søgaarden, der oprindelig laa ved den tidligere Gjerrild sø, som nu er forsvundet, og derfor har faaet sit navn, var oprindelig en selvejer gaard. I 1483 blev den overtaget af Slotsfoged Jens Hvas, og fra ham gik den i arv til datteren Else, gift med Mads Mogensen. Herefter blev den overtaget af deres søn Bertel Madsen, og efter ham af broderen Mogens Madsen. I 1592 solgtes gaarden til Jacob Sefeld til Sostrup, men mogensen slægten fortsatte paa gaarden som fæstere. Saaledes efterfulgtes Mogens Madsen utvivlsomt af en søn ved navn Mads mogensen, og den gamle Mogens, der 1671 døde paa Søgaarden, maa have været en søn af sidstnævnte. I matriklen 1664, hvor Søgaardens hartkorn sattes til ikke mindre end 10 tdr., hed fæsteren Jens Rasmussen Mogensen, der allerede fra 1757 fik børn her. Det maa anses for sandsynligt, at han var en svigersøn af gamle Mogens, død 1671. med Jens Rasmussen Mogensen knyttes efternavnet Mogensen saa stærkt til Søgaarden, at selv Jacob Andersens søn Søren, der var født paa gaarden, men som ikke var ud at Mogensen slægten, i stedet for sit patronym benyttede Mogensen navnet, hvilket hans efterkommere ogsaa ses at have gjort.
I Randers Amts Aarbog fra 1962 har Th. Mølby, Roskilde, skrevet en artikkel om " Den gamle Mogens og hans slægt". heri beretter han indgaaende om Søgaarden og dens historie, og saaledes fortæller han bl.a. i relation til Jacob Andersen og Mette Sørensdatter følgende:

Nu var Mette Sørensdatter blevet madmoder paa Søgaard. Her boede ogsaa Søgaardens ældste ugifte datter, Maren Jensdatter, men i en alder af 44 aar holdt hun bryllup i aaret 1701 med en lidt yngre, dygtig mand, Jacob Andersen Skrædder, der var fæstegaardmand paa en nabogaard, som var tæt sammenbygget med Søgaardens østside. Efter udflytningen i 1798 har denne gaard nu matr. nr. 32 og kaldes Teglbrændergaard. Begge gaarde med hver sit jordareal og kaldes ikke i fællesskab Søgaard, saaledes som sognepræsten fejlagtigt tillod sig at skrive i kirkebogen, naar Jacob Andersen Skrædders forgænger, Anders Jensen, havde børn til daab i Gjerrild kirke. De tidligere omtalte juridiske dokumenter nævner heller ikke noget om, at Gjerrild Søgaard bestod af to gaarde med samme navn.
I aaret 1680 døde nævnte Anders Jensen, der var nærmeste nabo til Søgaarden. Hans enke skrives i 1680-81 som bruger af gaarden, men Jacob Andersen Skrædder ifølge gjerrild kirkebog kun var 21 aar i 1682, kan man alligevel finde hans navn i de forberedende matrikelslister i dette aar som fæstegaardmand af denne gaard.
I aarene 1682-1701 klarede han som ugift mand gaardens drift ved hjælp af sit folkehold, men fik derefter yderligere støtte, da han i 1701 giftede sig med Maren Jensdatter. De fik kun én arving, der døde tidligt, og moderen døde som nævnt i 1707. Aaret efter døde ogsaa hendes broder, Peder Jensen Mogensen, i Søgaarden og efterlod sig foruden enken, Mette Sørensdatter, en søn Jens født 1698 samt en søn Peder der blev født i 1709 nogle maaneder efter faderens død.
Nu manglede Søgaarden en husbonde til gaardens to faderløse børn, Jens og Peder, og samtidig manglede nabogaarden, hvor Jens Andresen Skrædder var blevet enkemand, en husmoder i Maren Jensdatters sted. I denne anledning blev der kun brug for ét bryllup. Den først nævnte arving til Søgaarden Peder, blev døbt 14 april 1709, og hans moder enken Mette Sørensdatter, viedes i Gjerrild kirke samme aar 27 oktober til enkemanden Jacob Andersen Skrædder.
Hvorledes fæstebrevet for de nævnte to nabogaarde blev ordnet ved indgaaelse af dette giftermål, kan ikke oplyses, da den ældst kendte fæsteprotokol fra Scheel gods først begynder i aaret 1719.
Da Peder Jensen Mogensen døde i 1708, var den ældste efterlevende arving til Søgaarden hans broder med samme navn, døbt 15 februar 1683. Han var endnu ugift og ventede til 20 juni 1717 inden sit bryllup med Maren Pedersdatter. Sandsynligvis er Jacob Andersen Skrædder efter sin vielse i 1709 til Mette Sørensdatter flyttet over i hendes hjem paa Søgaarden som stedfader for hendes to sønner Jens og Peder og er samtidig paa grund af sin alder, dygtighed og erfaring blevet den egentlige, men midlertidige driftsleder af Søgaarden i aarene 1709-1717 og maaske endnu længere, mens Mette Sørensdatter fortsatte som Søgaardens madmoder i samme tid.
Som tegn paa, at unge Peder Jensen nu var den arveberettigede husbonde paa Søgaarden, lod han sig flere gange i perioden 1709-1717, f.eks. 14 april 1709 og 1 november 1713 indskrive i Gjerrils kirkebog som daabsvidne med navnet Peder Mogensen. Dette er et tydeligt vidnesbyrd om, at han er blevet sin broders efterfølger paa søndergaarden og at arvefølgen til gaarden nøje anvendes af slægten Mogensen under brug af tilnavnet Mogensen i Søgaardens lange fæstebondetid. Dette bekræftes tillige af de ret talrige jordebøger samt af fæsteprotokollerne fra Scheels gods.
Kun otte aar efter bryllupet i 1717 afgik ægteparret Peder Jensen Mogensen og Maren Pedersdatter ved døden. Han blev begravet 25 februar 1725 og hun 27 december 1725. De efterlod sig en søn og tre døtre, nemlig 1. Jens døbt 1 december 1718, 2. Karen døbt 1 april 1720, 3. anne døbt 6 april 1722 og 4. Mette døbt 26 marts 1724.
Nu blev der atter god brug for den aldrende, men meget energiske Jacob Andersen Skrædder, som fik udmærket hjælp til arbejdet paa søndergaardenaf sine to stedsønner Jens og Peder, henholdsvis 28 og 17 aar gamle, samt af sin egen 13 aarige søn Søren, der var født i Søgaarden og var halvbroder til Jens og Peder og som voksen kaldte sig Søren Mogensen, men kunne ikke som sine halvbrødre vente at blive regnet for arveberettiget til Søgaarden, fordi hverken hans fader eller moder havde slægtsmæssig forbindelse med familien Mogensen.
Jordebogen af 1726 viser tydeligt, at nu er Jacob Andersen Skrædder indskrevet som fæstebonde paa Søgaarden, der havde nr. 12 dette aar i Gjerrild by. Samtidig ses det, at hans tidligere fæstegaard nu var beboet af fæstebonden Peder Jepsen Friis, der holdt bryllup 8 oktober 1719 og sandsynligvis samme aar havde sikret sig fæstebrev paa denne gaard. Nabogaarden, der laa ved Søgaardens sydlige indkørsel, havde i 1726 en fæstebonde ved navn Niels Rasmussen Bolter. Alle tre gaarde var paa denne tid ligesom byens øvrige bøndergaarde ansat til samme hartkorn som ved matriklen af 1688, nemlig 7 tdr. 1 skp., og Søgaardens aarlige landgilde til Sostrup bestod i 1726 af følgende ydelse: 2 tdr. 5 skp rug. , 1 tdr. 4 skp. byg. , 5 tdr. 2 fdk. havre, 1 svin, 1 lam, 1 gaas, 2 høns, samt gæsteri i penge : 1 rdr. 1 mk. 13 skill.
Af jordebøgernes hartkornstal for hver enkelt fæster se det, at Sostrup godt ret ofte bortfæstede nogle af Gjerrild sogns bøndergaarde som halvgaarde eller endog som fjerdedelsgaarde og senere atter samlede disse til hele gaarde. En tilsvarende deling og samling fandt sted for Søgaardens vedkommende i den sidste fæstetid for Jacob Andersen Skrædder. Herom melder fæsteprotokollen intet, men jordebog nr. 688 for aarene 1733-34 viser, at Jacob Andersen Skrædder og hans ventede afløser, den arveberettigede ugifte Jens Pedersen Mogensen, nu er fælles om Søgaarden. Delingen blev kun kortvarig, fordi Søgaardens trofaste madmoder, Mette Sørensdatter efter 40 travle aars gerning i tiden fra 1695-1735 døde fra sin mand og tre voksne sønner, Jens, Peder og Søren. Hun blev begravet 21 august 1735. Nogle faa maaneder efter skaffede sønnen Jens en ny madmoder til Søgaarden, idet ahn 27 november 1735 holdt bryllup med Sidsel Sørensdatter fra Gjerrild by.
Ved denne tid var Jacob Andersen Skrædder 74 aar gammel, og naar man læser jordebog nr. 690 fra Scheels gods for aaret 1736, ser man, at Søgaarden nu kun harén fæstebonde, nemlig, Jens Pedersen. Søgaardens jord var atter samle under én driftsleder, men da Jacob Andersen Skrædder ikke døde før aaret 1741, maa man antage, at han nu er blevet aftægtsmand i de sidste seks aar af sin firs aarige levetid.
Kort tid efter, at Jacob Andersen Skrædder var blevet begravet den 23 april 1741, forlod ogsaa hans søn, Søren Jacobsen Mogensen, sit gamle barndomshjem Søgaarden, da han nu ønskede at stifte eget hjem.

  Om Jacob

• Dåb, 17 Feb. 1661, Stokkebro, Gjerrild Sogn, Djurs N.Herred, Randers Amt (opslag 15).

Jacob blev gift med Maren Jensdatter.

Jacob blev derefter gift med Mette Sørensdatter, datter af Søren Michelsen og Anna Pedersdatter, den 27 Okt. 1709 i Gjerrild sogn, Djurs N.herred, Randers amt. (Mette Sørensdatter blev født i 1677 i Gjerrild, døde i 1735 og blev begravet den 21 Aug. 1735 i Gjerrild.)