Bjørn Kaas

  Notater:

Til Staarupgaard m.m.

Bjørn Kaas, d. 26.3.1581, rigsråd. Død på Bygholm, begravet i Højslev k. K. var 1540 udenlands og deltog 1548 som hofsinde i Christian IIIs datter Annas brudetog til Sachsen. Han var derefter i fremmed krigstjeneste og førte sammen med broderen Jens en privat fejde mod byen Lüneburg. Efter 1561–63 at have været forlenet med Vordingborg kom han under syvårskrigen til at spille en fremtrædende rolle som skånsk lensmand (først på Helsingborg 1563–65). Som proviantmester i Skåne 1564 (sammen med Axel Viffert) kan han næppe have været uden medansvar for det slette provianteringsvæsen der lammede krigsførelsen, på den anden side kan han ikke have været alt for kompromitteret siden har 1565 afløste rigshofmester Eiler Hardenberg som lensmand på Malmøhus (til 1580) i hvilken egenskab han undertiden modtog regeringsordrer gældende for hele landsdelen og fortsat bar et væsentligt medansvar for hærens forsyningsvæsen der i de følgende år synes at have fungeret adskilligt bedre end før. Sammen med Skånes andre førende lensmænd opbød han flere gange Skånes bønder til værn mod svenske indfald og var med til at lede et mislykket bondeangreb på Småland sidst i 1567. I begyndelsen af s.å. var han blevet rigsråd, og umiddelbart derefter dirigeredes han i forening med Frands Brockenhuus med en landsknægtstyrke til Norge hvor de med forstærkning fra Bergenhus tvang svenskerne til at opgive belejringen af Akershus. I de følgende år fik K. flere diplomatiske hverv. Navnlig indtog han en førende plads under forhandlingerne med Lübeck om tilbagegivelsen af Bornholm som han i forening med en anden rigsråd modtog i den danske regerings navn 1576. 1580–81 var han lensmand på Bygholm. – K. ejede meget jordegods, foruden fædrenegården Starupgård (ved Skive), hvis hovedbygning er rejst af ham, Vangkær, Kærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgård i Helium herred, Tybjerggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne. I Kbh. ejede han også en gård. En del af denne rigdom skyldte han sin hustru. Niels Hemmingsen tilegnede ham sit skrift LivsensVej (1570).

FamilieForældre: Niels K. til Starupgård og Tårupgård (død 1534) og Anne Bjørnsdatter Bjørn (død 1539). Gift 4.11.1554 på Starupgård med Christence Nielsdatter Rotfeld, begr. 19.3.1601 i Bjäresjö k. i Skåne, d. af Niels Jensen R. til Bratskov (død tidligst 1551) og Anne Nielsdatter Høg (Banner) til Eskær (død tidligst 1553). -Bror til Jens K. og Niels K.

IkonografiRelief på ligsten (Højslev k.)

BibliografiKancelliets brevbøger 1556–83, 1887–1903. Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen II, 1912. – Danm.s adels årbog XVI. 1899 199. P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939. Grethe Ilsøe i Rigsråd, adel og administration 1570–1648, red. Knud J. V. Jespersen, 1980.

Bjørn Kaas (død 1581), til Stårup Hovedgård var en dansk rigsråd der hørte til Sparre-Kaasernes slægt og var en bror til Niels Kaas (død 1594). I sine unge dage var han hofsinde og var som sådan med i det følge, der 1548 ledsagede kongedatteren Anna til Sachsen. Senere førte han et uroligt liv i udlandet. Efter sin hjemkomst havde han en række betydelige forleninger, nemlig Vordingborg Len 1561-63, Helsingborg Len 1563-65, Malmøhus Len 1565-80 og Bygholm Len 1580-81, hvortil kom forskellige mindre pantelen i Jylland og Skåne. I marts 1567 blev han optaget i rigsrådet, og kort efter sendtes han og Frands Brockenhuus til med en styrke til Norge, hvor de kæmpede ved Oslo og efter at have fået forstærkning fra Bergenhus tvang Svenskerne til at ophæve belejringen af Akershus. I slutningen af samme år var han en af førerne for et indfald i Småland, hvilket imidlertid mislykkedes, da de skånske bønder,der udgjorde hærens hovedstyrke, gjorde mytteri, så toget måtte opgives, og derefter kom han ikke til at spille nogen større rolle i krigsførelsen. På Malmøhus havde han i flere år (1568-73) det hverv at bevogte den berømte statsfange Jarlen af Bothwell. Han døde 26. Marts 1581 paa Bygholm. – Foruden fædrenegården Stårupgård ved Skive, hvis hovedbygning han opførte, ejede han Vangkjær, Kjærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgaard i Hellum Herred, Tybjærggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne, hvor han også opførte en ny hovedbygning, hvis rester endnu findes; i hovedstaden ejede han ligeledes en gård. En del af denne godsrigdom skyldte han sin hustru, Christence Nielsdatter Rotfeldt, der overlevede ham (død 1601).

Niels Hemmingsens skrift (1570) er tilegnet Bjørn Kaas.

  Om Bjørn

• Beskæftigelse: Rigsråd.

Bjørn blev gift med Ukendt.